CPH ADD arrangementer i Ørestad

18. maj 2007

Wonderful Copenhagens store 3-dagsfestival CPH rchitecture and Design Days rummer mange muligheder for at stifte bekendtskab med Ørestad.

Ørestad er hotspot i weekendens arkitekturfestival

I dag - fredag - har der i formiddag været rundvisning på Tietgenkollegiet. I eftermiddag fortæller den Ørestad Nord baserede tegnestue MUTOPIA om brugerdreven innovation i byplanlægningen. I aften er der rundvisning i Ørestad Gymnasium og arkitekturfestialens store åbningsarrangement LYS OG ARKITEKTUR PICNIC.

Men også i weekenden er der mange arrangementer i Ørestad. Vi iler med en liste:

Podwalk i Ørestad Nord

Hver dag

En podwalk er en guidet tur som lydfil - lige til at downloade fra www.cphx.dk til din mp3-afspiller og tage med ud i byen.

På en podwalk i Ørestad Nord hører du om Tietgenkollegiet, DR-Byen og de andre markante byggerier i området. Fortællerne er arkitekter, beboere og andre der er med til at forme den nye bydel.

På Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B på Christianshavn er det muligt at låne en mp3-afspiller med lydfilerne på.

Rundvisning i Ørestad Nord

Lørdag den 19. maj kl. 14-15

Tietgenkollegiet, IT-Universitetet, KUA, DR Byen, Boligslangen og Bikuben Kollegiet er arkitektoniske perler, som du kan opleve i Ørestad Nord. Copenhagen X’s og Ørestadsselskabets guide viser rundt og fortæller om kvarteret og visionerne for området.

Mødested: Hjørnet af Njalsgade og Amager Fælledvej nær Islands Brygge Metrostation

Arrangør: Copenhagen X og Ørestadsselskabet

Fortællinger i mørket - oplev skumringsstemningen i Ørestad Nord og Christiania

Lørdag den 19. maj kl. 21-23

Fra Islands Brygge Metro St. guider Stine Keiding os rundt i Ørestad Nord ved solnedgangstid og fortæller os om Ørestad Nords illuminerede bylandskaber og andre ting, du ikke vidste om det opblomstrende bykvarter. Herefter kører vi i samlet flok til Christianshavn Metrostation med kurs mod Christiania.

I tusmørket vil Catja Thystrup fortælle om, hvordan Christianias forskellige grader af mørke og lys påvirker vores syns- og rumopfattelse. Efter rundvisningen er der mulighed for at nyde en forfriskning på volden eller på Café Nemoland.

Mødested: Islands Brygge Metrostation

Arrangør: Illumenarts

Bag om Ørestad Syd – Byrum og Byliv

Søndag den 20. maj kl. 16-17.30

En eftermiddag i selskab med Ørestads byplanarkitekter. Oplæggene finder sted rundt om de store arkitekturmodeller, så vi rigtig kan pege og diskutere.

Hvordan har man arbejdet med planlægningen af kvarteret? Hvordan sikrer man diversitet, intensitet og liv? Hvilke funktioner kommer kvarterets mange pladser og byrum til at indeholde?

Efter oplæggene er der mulighed for en guidet tur i Ørestad.

Information om designfestivalen: www.cphadd.dk

Pressekontakt: Projektchef Carsten Arlund, Ørestadsselskabet, T: 2075 1701. E: ca@orestad.dk

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206