Regnskabsmeddelelse fra Arealudviklingsselskabet I/S
Arealudviklingsselskabet I/S er netop kommet med sit første årsregnskab.
Onsdag den 26. marts 2008
Selskabet fik i 2007 et overskud på 286 mio. kr. efter dagværdiregulering af gælden. Når der ses bort fra dagsværdireguleringen på 659 mio. kr. og skat, udgør årets resultat et underskud på 356 mio. kr. Selskabet blev stiftet med en betydelig gældspost. Resultatet er bedre end forventet.
Det, der blandt andet bidrog positivt til regnskabet, var et overskud på den primære drift på 187 mio. kr. Derimod trak selskabets renteomkostninger den anden vej.
2007 var præget af opbremsningen på ejendomsmarkedet efter to år med en meget høj efterspørgsel. Salget i 2007 var således meget begrænset målt i antal etagemeter byggeret (ca. 20.000 etagemeter). Salget skal ses på baggrund af, at der alene i Ørestad i 2005 og 2006 blev solgt ca. 830.000 etagemeter byggeret.
By & Havns adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen pointerer, at man skal se selskabets resultater og værdiskabelse i et langt tidsperspektiv, da efterspørgslen efter ledige lejemål og arealer kan forventes at variere betydeligt fra år til år.
”Værdiskabelsen på selskabets ejendomme har højeste prioritet og vi har et pænt udviklingspotentiale. Her tænker jeg f.eks. på selskabets arealers unikke beliggenhed. Enten i kraft af en placering ved vandet eller - som Ørestad - med en moderne infrastruktur, beliggende ved store grønne områder,” siger Jens Kramer Mikkelsen.
Stiftelsen af By & Havn I/S skete i regnskabsmæssig forstand med virkning fra 1. januar 2007. Selskabet blev stiftet med en egenkapital på 450 mio. kr. Dette skal sammenholdes med en samlet balance på 18,6 mia. kr.
Selskabet har positive forventninger til 2008, blandt andet fordi der forventes en positiv værdiregulering af selskabets investeringsejendomme. Primært som følge af en større afklaring vedrørende de udviklingsmæssige rammer i Nordhavnen.
Hoved- og nøgletal (koncern) 2007
Resultat
| (1.000 kr.) |
2007 |
Nettoomsætning Værdireguleringer af investeringsejendomme Resultat af primær drift Indtægt af kapitalandele i associerede virksomheder Finansielle poster netto (ekskl. markedsværdiregulering af gæld) Finansielle poster netto (inkl. markedsværdiregulering af gæld) Resultat før skat og markedsværdiregulering af gæld Årets resultat før skat Årets resultat |
527.505 72.351 187.405 7.908 -551.650 107.006 -356.337 302.319 286.010 |
Nøgletal i % |
|
| |
2007 |
Overskudsgrad Afkastningsgrad Soliditetsgrad Forrentning af egenkapital Nettorentebærende gæld (1.000 kr.) |
30 pct. 1 pct. 5 pct. 48 pct. 12.827.593 |
Læs hele By & Havns årsrapport på www.byoghavn.dk/OmByoghavn/Okonomi.aspx
For yderligere informationer
Pressechef Pernille Garde Abildgaard, By & Havn
T: 3376 9800
M: 2916 0586
E: pga@byoghavn.dk