abyrvalg
Historiske bygninger på Amerika Plads
Nordisk Fjer
Den meget markante og historiske ejendom fra 1901, der tidligere husede Nordisk Fjer, er i dag hovedsæde for Banedanmark. Ejendommen, som rummer i alt 14.500 m2, er gennemgribende moderniseret og totalt ombygget med respekt for ejendommens oprindelige arkitektoniske udtryk.
Indvendig er ejendommens 6 etager smagfuldt og funktionelt indrettet til moderne kontorfaciliteter og er i dag arbejdsplads for ca. 450 medarbejdere.
Pakhus D og E
Oprindeligt opført i 1920erne som murermester byggeri blev de to ”Tvillingepakhus” er markant del af den gamle Frihavn. I dag er begge ejendomme gennemgribende renoveret og fremstår i dag som nyt, elegang og effektivt domicil. Pakhus D rummer i dag bl.a. AP Møller Mærsk, mens Pakhus E bl.a. rummer DSI, AMGROS og Dansk Sundhedsinstitut
Regionernes Hus
Danske Regioner holder til i det tidligere silopakhus, der i folkemunde blev kaldt ”Domkirken” på grund af de to tårne. Ejendommen er i dag fredet og da Erik Møllers Tegnestue i 1993 stod for en gennemgribende ombygning, renovering og tilbygning blev det gjort med respekt for ejendommens oprindelige arkitektoniske udtryk og de bygningsmæssige værdier.
Frihavnens Stationsbygning
Frihavnens Stationsbygning blev i 1895 opført til at betjene færgerejsende mellem København og Malmø. Arkitekten var Heinrich Wenck, som stod bag flere af statsbanernes byggerier bl.a. Østerport Station, Hovedbanegården og stationerne i Odense og Sorø. Gennem årene blev bygningen brugt til mange formål, og var mere eller mindre forfalden, da udviklingen af Amerika Plads gik i gang.
I forbindelse med udviklingen af Amerika Plads blev det besluttet at bevare så mange historiske vidnesbyrd som muligt, og selvfølgelig også Stationsbygningen. Bygningen blev derfor adskilt, løftet på en blokvogn og kørt til en midlertidig opbevaring i Nordhavnen. Da pladsen var anlagt blev stationsbygningen placeret i området igen, dog ca midt på Amerika Plads, og altså ikke helt præcist samme sted som den tidligere har stået.
Felding Arkitekter har stået i spidsen for renovering af Stationsbygningen, som i foråret 2008 stod klar til brug som café og restaurant. I dag har møbel og design butikken fortuna living til huse i den gamle frihavnsstation.