maritime udtryk

 

Har du styr på dine maritime udtryk? Test din viden på sejlerjargon her.

Agter: Den bagerste del af et skib. Agterstævnen er skibets bagende.

Amningsmærker: Tal malet på skibets for- og agterstævn og eventuelt også midtskibs. Tallene viser, hvor dybt skibet ligger i vandet målt fra underkant af kølen til vandlinien.

Aptering: Kamre og andre rum i et skib beregnet til beboelse og ophold for besætning og passagerer.

Bagbord: Skibets venstre side set agter fra. Bagbords sidelanterne er rød.

Bakke op: Rette mad an, servere mad.

Bakstørn: Rydde af efter et måltid, herunder vaske op.

Bestiklukaf: Navigeringsrum, normalt placeret umiddelbart bag skibets kommandobro.

Bruttotonnage (BT): Skibets samlede indvendige, målepligtige rumfang.

Bulklast: Ensartet godsmængde, der transporteres uemballeret, f.eks. korn, kul og olieprodukter.

Bunkers: Skibets beholdning af brændselsolie. Bunkerbåde er skibe, der fragter bunkers fra et tankanlæg på land til et skib.

Bådmand: Mand, der fra land assisterer et skib i forbindelse med fortøjning ved ankomst og loskastning ved afgang. Evt. en mand med båd, der sørger for opretholdelse af forbindelse mellem et opankret skib og land.

Capstan: Lodret spilkop (eller spiltromle), som regel placeret i skibets agterende. Benyttes i forbindelse med indhaling af fortøjningstrosse samt ved forhaling af skibet.

David: Kranarm, hvormed skibets redningsbåd kan udsættes.

Deplacementtonnage: Er deplacementet (vægten af den vandmasse skibet fortrænger), når skibet er lastet til sommerfribordsmærket (se dette). Bruges især om flådefartøjer.

Duc d'Albe: Svær pælekonstruktion i havnebassiner. Udføres i dag også som betonkonstruktion. Anvendes til fortøjning.

Duvning: Skibets bevægelse i søen om en tværskibsakse. Der er tale om en blød bevægelse modsat hugning.

Dødvægttonnage (dwt.): Den samlede dødvægt som skibet har om bord, når det er lastet til sommerfribordsmærket.

Dørk: Gulv i skibets aptering.

Faldereb: En trappe, der fra skibet hænges ud over siden, for at man kan komme i land eller om bord.

Fender: Pude af tovværk eller sejldug udstoppet med værk, gammelt bildæk, tømmerstykke eller lignende, der hænges ud over siden mellem skibet og kajen for at dæmpe stød, når skibet rammer kajen. Også kraftige gummiklodser og tømmer monteret på kajmuren af samme årsag.

Flagspil: Skibets flagstang.

Forhale: Flytte skibet fra et sted i havnen til et andet, også hvis det kun er nogle få meter langs kajen.

Fribord: Afstanden fra vandoverfladen til overkanten af skibets øverste gennemgående dæk, der kan lukkes vandtæt for vejr og sø.

Gerd: Tov eller talje, hvormed f.eks. skibets lossebom afstøttes i sideretningen.

Gire: Afvige fra den udstukne kursretning fra side til side på grund af dårlig styring eller styreevne.

Glas: En periode på en halv time. Betyder oprindeligt den tid, det tog sandet at løbe gennem timeglasset. En vagt på fire timer består således af otte glas.

Gøs: Et lille flag, sættes i skibets stævn, når det ligger i havn eller for anker.

Hæk: Den del af skibet, der rager ud over agterstævnen.

Kabys: Skibets køkken.

Kaldesignal: Skibets kendingsbogstaver. Den bogstav og talkombination skibet identificeres ved såvel nationalt som internationalt. Kan også betragtes som skibets 'nummerplade', er uafhængig af skibets navn, men følger dets nationalitet.

Kistebænk: En bænk, der samtidig kan bruges til opbevaringsrum for f.eks. redningsmateriale.

Knob: Har to betydninger. 1. En knude f.eks. et råbåndsknob. 2. Det antal sømil et skib sejler i løbet af en time.

Kvejl: Samling af tovværk eller wire, der er skudt op i bugter (kvejlet op).

Lanterne: Skibets navigationslys. Om styrbord grøn, om bagbord rød. Toplanterne(r) og agterlanterne klar.

Log: Et instrument, hvormed skibets fart gennem vandet måles.

Lønning: Overkant af skanseklædningen. Kan f.eks. bestå af afrundet teaktræsplanke eller af stålrør.

Nettotonnage (NT): Bruttotonnagen fratrukket rumindholdet af alle rum, der anvendes til maskiner, brændstoffer, navigation og til aptering for besætning. Nettotonnagen er det rumindhold, der findes til last eller passagerer.

Pantry: Mindre køkken, der oftest bruges til anretning af mad.

Pullert: Om bord på et skib består en pullert af to lodretstående cylindre monteret i et fundament, der er fastgjort i dækket. På en kajstrækning er en pullert en stålcylinder med afbøjet top, forankret i kajhammeren (overdelen af kajmuren).

Sjækkel: Metalbøjle med skruebolt til samling af kæder eller wirer eller til fastgøring af disse.

Skot: Skillerum eller vægge i et skib.

Skanseklædning: Skibsidens forlængelse op over øverste dæk.

Sommerfribordsmærke: Mærket angiver den linie, skibet må lastes til, når det sejler i sommerfribordszone (international geografisk og tidsmæssig defineret zone). Mærket skal være markeret midtskibs på skibet skrog.

Spygat: Hul i skanseklædning, skot eller dæk til afløb af vand.

Styrbord: Skibets højre side set agterfra. Styrbords lanterne er grøn.

Svanehals: 1. Udluftningsrør fra tank eller lukket rum. Røret er afbøjet i toppen. 2. Overgang mellem f.eks. mast og bom.

Sømil: Nautisk mil. 1.852 meter.

Timecharter: Befragtning af et skib for en given periode

Vant: Wire eller tovværk, der støtter en mast i sideretningen.