Søndre Frihavn

 

Lystbådehavnen Søndre Frihavns 85 bådpladser har en helt ideel beliggenhed.
På én gang roligt og afskærmet fra byens larm og midt i København med få minutter til den lille havfrue og kastellet. 

Lystbådehavnen Søndre Frihavn ligger ved Amerikakaj, tæt ved Amerika Plads. Bydelen bærer både præg af områdets historiske bygninger og ny, spændende arkitektur. 

Som lystsejler er der alt, hvad man har brug for i Søndre Frihavn. Der er gode indkøbsmuligheder med Netto og Lagkagehuset på Dampfærgevej. Samtidig ligger blandt andet Restaurant M/S Amerika på Amerikakaj lige ud til lystbådehavnen. 

Østerport Station er kun en kort gåtur væk, og buslinje 26 kører fra Pakhuskaj og Indiakaj.


Lystbådehavnen Søndre Frihavn består af seks flydebroer, og hver bådplads består af en Y-bom og en gangbro.

Faciliteter
Der er adgang til strøm og vand på hver flydebro. Bad og toiletter findes ved bro F. Havnekort til strøm og vand, kan rekvireres i automaten ved bro F. Bad er gratis, men der betales for strøm med havnekortet.

Havneafgift for gæstesejlere skal betales i betalingsautomaten på bro F.

Affald
Affaldscontainer på kajen ved broerne A, B og E. 

Redningsstander
Der er redningslejder og –standere med redningskrans og bådshage for enden af hver flydebro.

Wi-fi
Lystbådehavnen har gratis wi-fi. Koden til wi-fi står på kvitteringen for betalt gæsteleje.

Tekniske specifikationer
Besøg Den Danske Havnelods for mere detaljeret viden og tekniske specifikationer om Søndre Frihavn 

 

Leje af bådplads
Der er ingen ledige pladser i lystbådehavnen.
Hvis man ønsker at blive skrevet på venteliste, skal henvendelse rettes til cphport@byoghavn.dk.

Bådplads i søndre frihavn    

Læs mere om leje af en bådplads i Søndre Frihavn: Leje af bådplads

Gæsteplads i søndre frihavn

Ønsker du at benytte en af gæstepladserne i Søndre Frihavn, så kontakt Søndre Frihavn Lystbådehavn på T: 4042 3977

følg os på facebook

Følg siden 'Lystbådehavnen i Søndre Frihavn' på Facebook, hvis du vil vide mere om driften af lystbådehavnen.