Teglholmen

 

By & Havn er nået langt i udviklingen af den østlige del af Teglholmen.

By & Havns områder på Teglholmen ligger i områdets østlige del. Arealerne giver mulighed for at bygge ca. 800 boliger, ca. 1.000 m2 serviceerhverv og 2.000 m2 butikker, herunder 1.000 m2 dagligvarebutik. Området ligger direkte ved havneløbet og har også udsigt til de grønne områder på Amager.

Teglholmen bliver en fortsættelse af kanalbyggeriet ved Sluseholmen. Konceptet for udviklingen er skabt i samarbejde med den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters.

Bebyggelsen opbygges omkring kanaler og et havnebassin ved en kommende skole, som er ved at blive bygget. Havnebassinet er placeres midt i bebyggelsen. Skolen ligger samtidig ved en øst-vestgående, grøn kile. Kilen skal senere forbindes med Amager via en cykel- og gangbro ligesom der i 2011 blev opført en vejbro til Sluseholmen mod syd.

Over en ca. treårig periode fra begyndelsen af 2015 anlægger By & Havn infrastruktur i den nye kanalby. Det er en kompleks opgave for totalentreprenøren. Der etableres nye forsyningsledninger, anlægges vej, plads, fire nye broer, diverse træbrygger, udgraves kanaler og et bassin samt anlægges syv nye pierer ud fra kajkanten. Samtidig vil der være rift om pladsen, da adskillige private grundejere bygger i området mere eller mindre samtidig.

Teglholmens Karréer opføres med skiftende bygningshøjder, der optimerer lysforholdene i de indre gårdrum og skaber visuel variation. Bygninger opføres primært i tegl med smukke detaljer i facadernes rytme, motiv og design.

Den centrale bydelsplads, der bliver det lokale mødested, spænder ud mellem havneløbet og hovedkanalen ved den kommende skole. Pladsen bliver et levende byrum, og de udadvendte funktioner i bebyggelsernes stueetager vil vokse ud på pladsen. De udadvendte funktioner kan fx være caféer, iskiosker, butikker og værksteder. 

Pladsen kommer bl.a. til at rumme et langt, snoet opholds- og siddemøbel udformet som en plint, der strækker sig fra havneløbet og helt til kanalen. 

De syv pierer giver den samlede bebyggelse et særligt udtryk mod havnen. De kommende byggerier bliver rækkehuse i en mindre skala end karréerne bagved og skaber en overgang til havneløbets store vandflade. Mellem piererne bliver der mulighed for anløb af mindre både, og på selve piererne kommer der – foruden rækkehuse - mindre udadvendte funktioner.

teglholmens historie

Teglholmens historie er tæt knyttet til et teglværk, der blev etableret i området i 1871, og som i mange år forsynede bl.a. Vesterbro med tegl.

Omkring 1. Verdenskrig blev den store lergrav omdannet til et havnebassin, den nuværende Teglværkshavn, og et sejlløb til hovedløbet kom til. Første generation af industrivirksomheder var værfter, støberier og en bilsamlefabrik.

I 1970'erne begyndte afviklingen af industrivirksomhederne. En række internationale virksomheder som Nokia og Philips begyndte sidst i 1990'erne at etablere kontor ved Teglværkshavnen.


I 1999 fik den hollandske arkitekt Sjoerd Soesters til opgave at udvikle en plan for området fra Kalvebod Brygge i nord til Sluseholmen i syd. Sjoerd Soesters tog særligt udgangspunkt i Java Island i Amsterdam, der med ham selv som arkitekt og planlægger på en visionær og eksperimenterende måde inddrager havnens vandflade i en moderne boligbebyggelse. Samtidig fastholdt arkitekten tanken om de typiske københavnske karréer fra de københavnske brokvarterer samt de tætte, indre gårdrum med læ for vinden og stor variation i bebyggelsen.