De fleste københavnere har set Marmormolen med sit karakteristiske, kæmpe UNICEF fødevarelager. Men de færreste har været i det aflukkede frihavnsområde.
I fremtiden vil Marmormolen lægge jord og kajer til et nyt, attraktivt og internationalt bymiljø i havnen – tæt på Københavns centrum. Området omdannes med kanaler og halvøer, der giver fremtidens beboere, medarbejdere og besøgende direkte adgang til vandet. Marmormolen kommer til at huse en FN By, boliger og erhvervsbyggerier.
FN Byen skaber et internationalt bymiljø
Ideen om at udvikle Marmormolen er opstået ud fra FN’s ønske om at samle sine danske aktiviteter i et regionalt hovedkvarter, der vil fastholde København som en af verdens vigtigste FN byer.
The LM Project
En markant del af udviklingsprojektet er forbindelsen mellem Marmormolen og Langelinie med en bro i 65 meters højde spændt ud mellem to tårne.