abyrvalg

Parkeringskælder Amerika Plads

P-kælderen under Amerika Plads, skal på sigt varetage hele områdets parkeringsbehov. Kælderen består af otte afsnit svarende til byggefelterne. Hvert afsnit markeres med et nummer og en let genkendelig farve. Kælderen forventes fuldt udbygget at rumme ca. 1.100 pladser og stå helt færdig samtidig med de sidste byggerier på A-C feltet.


P-kælderen kan anvendes af alle til timeparkering, mens beboere og virksomheder i området kan leje en fast plads i kælderen.

Betalingssystemer
Vil man benytte kælderen til timeparkering, kan der ved indkørslen trækkes en billet. Billet skal betales inden udkørsel i en af betalingsautomaterne.
Vil man leje en fast plads i kælderen, er der to forskellige systemer:

Unavngivne og navngivne pladser
Som lejer af en unavngiven plads har man ret til at benytte alle pladser, der ikke er reserveret eller med et firmanavn, hvis man parkerer på en sådan plads, vil der blive givet en kontrolafgift. Da man ikke har nogen reserveret plads kan man risikere, at skulle gå et kort stykke for at finde en parkeringsplads.

Som lejer af en navngiven plads har man en reserveret plads, som kun må benyttes af lejer. Dette markeres med et skilt over pladsen, og bruger skal efterlade adgangskort e.lign. som dokumentation for retten til at bruge pladsen.

I begge tilfælde får man udleveret et P-kort, der fungerer som adgangsbevis til kælderen. Ved ankomst kører man frem til bommen og holder kortet op foran den grå boks, hvorefter bommene åbner.  Ved udkørsel er proceduren den samme. Når P-kortet har været brugt til indkørsel er det låst indtil det har været brugt til at køre ud igen. Det er således ikke muligt at lukke flere biler ind på samme kort.

Anlægget er døgnovervåget, og der er hele døgnet mulighed for at komme i kontakt med personale fra parkeringsselskabet. På alle automater er en knap, der etablerer kontakt til en medarbejder.

Pr. 1. december 2009 er der indgået aftale mellem Dan-Link Udvikling som ejer parkeringskælderen og By & Havns parkeringsafdeling om varetagelse af driften af kælderen. 

Terrænparkering 
Parkering på Dampfærgevej er omfattet af Københavns Kommunes regler.

Øvrige parkeringspladser på terræn i området omkring Amerika Plads tilhører forskellige private grundejere.

Parkering - Takstblad

Almindelig parkeringsplads uden navn, som tillige vil være til brug for timeparkering:
1.852,00 kr. pr. md. ekskl. moms (2012)

Almindelige parkeringsplads med navn og dermed sikret for bruger: 
2.470,00 kr. pr. md. eksl. moms (2012)

Natparkering (kl. 17-08 + weekend og helligdage):
780 kr. eksl. moms (2012)

MC  parkeringsplads:
446,00 kr. ekskl. moms (2012)

Timeparkering i p-kælder:
24 kr. pr. time inkl. moms mandag - fredag kl. 08-17
8 kr. pr. time inkl. moms mandag - fredag kl. 17-08 + weekend.
Dog max 200 kr. pr. døgn
Der regnes pr. 1/2 time

 

Kontakt

Hvis du vil leje en parkeringsplads, eller du har spørgsmål vedrørende administrationen heraf, så ring til By & Havns afdeling for udlejning og parkering på 3376 9800 (dagligt kl. 9 - 15).

Har du en henvendelse som vedrører parkeringsbomme eller betalingsautomater, så ring til på 5139 0700.

Du er også altid velkommen til at send en mail på amerikaplads@byoghavn.dk.